»Mayday, mayday ... Silja Europa Estonia«. Klokken var 01.22 natten til 28. september 1994, da nødråbet fra M/S Estonia på vej fra Tallinn til Stockholm lød på radioen. Skibe i nærheden prøvede at komme til undsætning, men det var for sent. I den hårde vind og sø var bovporten slået løs, vandet fossede ind og skibet fik kraftig slagside. Kl. 01.50 forsvandt Estonia fra de nærliggendes skibes radarskærme, da færgen sank i dybet. 852 passagerer og besætningsmedlemmer omkom, kun 137 overlevede. Ti år siden Forliset er den største skibskatastrofe i Europa efter Anden Verdenskrig. På tiårsdagen blev der holdt mindeceremonier i Sverige, Estland og Finland. I Estland lagde præsident Arnold Rüütel en krans ved Estoniamonumentet i Tallinn, der ligger nær færgeterminalen, hvorfra skibet stævnede ud på sin sidste rejse. Pårørende demonstrerede På Djurgården i Stockholm, hvor det svenske Estoniamonument står, kaldte Björn von Sydow, formand for den svenske Riksdag, forliset for et nationalt traume. Før ceremonien deltog en del af de pårørende også i en demonstration, der kræver en uafhængig undersøgelse af forliset. M/S Estonia og skibets ofre ligger i dag på bunden af Østersøen. Ingen person eller virksomhed er hidtil udpeget som ansvarlig for forliset. Færge fik motorstop på ti-årsdagen Natten til tirsdag, nøjagtig 10 år efter Estonias forlis, blev Stena Lines færge på vej fra Gdynia i Polen til Karlskrona i Sverige ramt af en teknisk fejl, som fik motorerne til at gå i stå og lyset til at gå ud. Fartøjet drev derpå rundt for de hårde vinde i Østersøen uden at kunne styre, oplyser Sveriges Radio Blekinge. Efter godt en halv time lykkedes det besætningen at få genstartet den ene af færgens fire motorer, og med nedsat hastighed kunne færgen fortsætte sejladsen mod Karlskrona i Blekinge. En af passagererne, Rickard Flygare, siger, at stemningen var trykket, og mange blev bange og græd.
Estonia stadig et traume ti år efter
Lyt til artiklen
