»Tony Blair lyver. Han bekymrer sig ikke om mig. Mit liv er ikke noget værd«. Kenneth Bigley's appel til den britiske britiske premierminister om at gøre mere for at redde hans liv, som kunne høres på gidseltagernes video offentliggjort i går af den arabiske tv-station Al-Jazeera, får nu Tony Blair til stå knapt så stejlt. »Hvis de tager kontakt til os, ville det være noget vi ville svare på med det samme«, siger han ifølge BBC. Men så længe gidseltagerne ikke har taget kontakt, mener Blair ikke, at regeringen kan gøre mere. Det er snart to uger siden 62-årige Kenneth Bigley blev kidnappet, sammen med to amerikanere, som kort efter blev halshugget. Nok lytte, men ikke forhandle Gidseltagerne har truet med at gøre det samme ved Bigley, hvis ikke de to kvinder, der er sidder i fængsel i Irak, løslades. Men udenrigsminister Jack Straw slår fast, at selv ikke, hvis man får en henvendelse, vil det ikke komme på tale at udbetale en løsesum eller løslade fanger. Regeringen vil lytte, men ikke forhandle. »Vi har en politik, vi altid følger strengt, som er, at vi ikke forhandler med gidseltagere ... om for eksempel at udbetale en løsesum eller, som i dette tilfælde, at løslade ... to kvindelige fanger. Men vi ønsker, at Kenneth Bigley bliver frigivet, så hvis gidseltagerne kontakter os, vil vi helt klart lytte til, hvad de har at sige«, siger udenrigsministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters. Løsesum fortsat ikke officiel Tirsdag blev de to kvindelige, italienske gidsler, der havde været holdt fanget i tre uger, løsladt, sammen med to irakiske kvinder. Flere kilder fortæller de italienske medier, at regeringen i Rom har udbetalt en løsesum til kidnapperne for at få kvinderne frigivet, men hverken Silvio Berlusconi eller nogen af hans ministre vil bekræfte påstanden. Premierministeren taler om »et vanskeligt valg, som var nødt til at blive truffet«, mens hans udenrigsminister Franco Frattini kategorisk afviser påstanden, om at frigivelsen kostede Italien en million dollar. Den kuwaitiske avis Al-Rai al-Aam, som kendte til frigivelsen før den fandt sted, var den første til at citere kilder for, at gidseltagerne havde modtaget en million dollar for de fire kvinder. Siden har politiske kilder til italienske aviser bekræftet påstanden og beklaget, at det blev nødvendigt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























