Bagdads shiamuslimske oprørere under ledelse af den militante præst Moqtada al-Sadr er begyndt at aflevere våbnene på irakiske politistationer i Bagdad-bydelen Sadr City. Oprørerne fra den såkaldte Mehdi-hær afleverer granater og skydevåben og får til gengæld kontanter. Et led i handlen er også løsladelsen af en række politiske fanger og flere penge til genopbygningsprojekter i Bagdad, skriver britiske BBC. Fattigste befolkning Siden april har bydelen været hårdt ramt af kampe mellem oprørsstyrkerne og koalitionsstyrker fra den amerikanske hær i Irak. Sadr Citys to millioner indbyggere tilhører den fattigste del af Iraks befolkning. Iraks regering har indtil videre skudt 500 millioner dollar - godt 3 milliarder kroner - i genopbygningen af den fattige bydel. To amerikanske soldater dræbt Oprørerne har fået fem dage til at aflevere våbnene til myndighederne. Til gengæld har amerikanerne indvilget i at indstille bombardementerne af byen i mellemtiden. Hvis våbenhvilen bærer frugt regner iagttagere med, at lignende forhandlinger vil blive indledt i andre urolige dele af Irak - blandt andet byen Fallujah nord for Bagdad. Samtidig med den skrøbelige våbenhvile i bydelen er to amerikanske soldater blevet dræbt i et raketangreb i den sydlige del af hovedstaden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























