De tror, at præsidenten havde en radiomodtager med ind i studiet, hvorfra han modtog instruktioner fra sin stab. Amerika er sammensværgelsesteoriernes land, og lige siden et billede af Bush under debatten i Miami 30. september afslørede en firkantet bule mellem hans skulderblade, har spekulanterne på internettet haft travlt. Hjemmesiden www.isbushwired.com er oprettet med det ene formål at opklare, »hvorvidt Bush anvendte en øresnegl«, hvorigennem han modtog råd og vejledning fra sine rådgivere. Afviser anklager Billedet har cirkuleret blandt journalister et stykke tid, men først da internettidsskriftet Salon.com offentliggjorde en artikel med billedet, som startede med at spørge, hvorvidt Bush blot gengav sin politiske rådgiver Karl Roves synspunkter i den første debat, tog andre såkaldt respektable medier som Washington Post, New York Times sagen op. Bush-lejren forsøgte først at afvise forespørgsler med spøgefuldheder om »små grønne mænd«, men når Bush-folkene blev presset lidt som i Washington Post, afviste de blankt, at der var noget mystisk ved bulen. Der var hverken ledninger, en radiomodtager eller en garagedørsåbner, og Bush bar heller ikke en skudsikker vest under habitten. En Bush-rådgiver foreslog, at billedet muligvis var manipuleret og opfordrede medierne til at konsultere CBS's dokumenteksperter. Tv-stationen viderebragte for kort tid siden forfalskede dokumenter om Bushs lidet glorværdige karriere i Nationalgarden. En anden rådgiver fik et spørgsmål om samme per e-mail og svarede: »Senator Kerry? Er det dig? Jeg tror, at du bruger lidt for megen tid på sammensværgelses-hjemmesider. Har du hørt, at Elvis skal være ordstyrer i aftenens debat (nummer to i fredags, red.)?« Demokraternes formand Terence McAuliffe har også taget sagen op og henviste til Bushs usikre optræden i den første debat: »Hvis han havde en øresnegl, og det var hans svar, så burde de fyre hver eneste person i baglokalet«. Seattle Times har haft fat i Bushs skrædder, George de Paris. Han hævder, at der kun var tale om en krølle ved sømmen, som blev yderligere fremhævet, da præsidenten lagde sine arme over kors og lænede sig fremover. Den tror Bush-hadere, som Politiken har talt med, ikke på. De er overbevist om, at Bush ikke alene er dum som et bræt, men de vil heller ikke bliver overrasket, hvis han snød.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























