New York Times støtter John Kerry

John Kerry roses af flere aviser. - Foto: AP
John Kerry roses af flere aviser. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den store amerikanske avis, The New York Times, giver nu sin uforbeholdne støtte til demokraten John Kerry to uger før det amerikanske præsidentvalg. I en ledende artikel skriver avisen, at senator Kerrys omfattende viden og klare tankegang vil gøre ham til en stor øverste leder for landet. »Vi er kommet til at lære John Kerry at kende som meget mere end et alternativ til status quo, vi kan lide det vi ser. Han har kvaliteter, som kan danne grundlag for en stor leder, og ikke blot et beskeden fremskridt på præsidentposten«, skriver avisens lederskribent ifølge Ritzau. Kritik af Bush I samme artikel kritiseres præsident Bush for en række punkter som for eksempel krigen i Irak, skattelettelserne til de rigeste, disrespekt for civile rettigheder samt en generel kluntet ledelse. Avisen er en af USA's største og mest indflydelsesrige. Den erklærer sig uafhængig af partiinteresser, men er dog kendt for jævnligt at støtte demokratiske synspunkter. Svingstater Endnu mere værdifuldt for John Kerry kan støtten fra en række andre aviser vise sig at være. Kerry får nemlig også opbakning fra aviser i to såkaldte 'svingstater' - stater, hvor det endnu ikke er klart, om flertallet vil stemme republikansk eller demokratisk. Avisen Dayton Daily News i Ohio og The Star Tribune of Minneapolis i Minnesota erklærer sig således også som Kerryfans, skriver nyhedsbureauet Reuters. Moden fremgangsmåde Star Tribune skriver, at Kerry vil have mere held med at samle international støtte til aktionen i Irak. Ifølge avisen er Kerry fremgangsmåde mere »moden, nuanceret og betænksom« end Bush's. Præsident George W. Bush får til gengæld støtte fra den største avis i en anden svingstat, New Mexico, hvor avisen The Carlsbad Current-Argus mener, at Bush »skal genvælges, fordi han er bedre til at lede krigen mod terror«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her