Amerikanske raketter på britisk jord

Lyt til artiklen

Storbritanniens premierminister Tony Blair har accepteret en forespørgsel fra USA's præsident George W. Bush om at lade USA opstille raketbatterier på engelsk jord som led i det verdensomspændende raketskjold. Det skriver den britiske avis The Independent. Raketbatteriets formål er at nedskyde ecentuelle fjendtlige langdistanceraketter med atomsprænghoveder eller sprænghoveder med masseødelæggelseseffekt, der er på vej mod amerikanske mål. Regeringskilder afviser En britisk regeringstalsmand afviser, at amerikanerne er kommet med formelle forespørgsler om raketter på britisk jord. Men The Independent erfarer, at højtstående britiske diplomater under et møde i maj i princippet gav tilladelse til, at det amerikanske forsvar begynder at opstille raketter ved flyvevåbnets base Fylingdales i Yorkshire. Her har amerikanerne i forvejen fået lov til at opstille en avanceret radar. Britisk kritik USA's militær er i fuld gang med at opstille 16 avancerede missiler i Californien og Alaska. Yderligere 24 skal opstilles - og amerikanerne har ikke lagt skjul på, at Europa ville være at foretrække. Rygterne vækker kritik i Storbritannien. »Hvis disse rygter er sande, er de kilde til alvorlige bekymringer. Især hvis beslutningen er taget bag lukkede døre og uden en offentlig debat«, siger den udenrigspolitiske ordfører for de Liberale Demokrater, Menzies Campbell. Radar i Grønland Den danske regering indgik tidligere i år en aftale med USA om opgradering af den amerikanske radar i Thule på Grønland. Men der har efter sigende endnu ikke været amerikanske henvendelser om opstilling af våben i Grønland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her