Hele Irak skal bytte våben for penge

Irakere rydder op efter en bilbombe i Bagdads Sadr City. Våbenhvilen i bydelen har ellers vist sig som en rimelig succes - især aftalen med at bytte våben for penge. - Foto: AP
Irakere rydder op efter en bilbombe i Bagdads Sadr City. Våbenhvilen i bydelen har ellers vist sig som en rimelig succes - især aftalen med at bytte våben for penge. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mange irakere er så ivrige efter at aflevere deres våben til politiet i Bagdad mod til gengæld at få kolde kontanter, at ordningen nu forlænges og udvides til resten af landet. Ordningen, som trådte i kraft i sidste uge med våbenhvilen mellem den irakiske hær og shiamuslimske oprørere i bydelen Sadr City i Bagdad, bliver forlænget til torsdag. Alle byer Samtidig skal våbenamnestien gælde større dele af landet, oplyser landets premierminister Iyad Allawi ifølge britiske BBC: »Vi vil udvide dette afvæbningsinitiativ til at gælde alle større byer i landet«, siger han. Basra først I første omgang vil den sydirakiske by Basra blive omfattet af ordningen. Det er i nærheden af Basra, de danske styrker i Irak har base. Ved at udvide ordningen, håber regeringen at motivere flere irakere til at aflevere våbnene: »Nogle borgere har åbenbart ikke været i stand til at aflevere våbnene i tide«, siger Allawi. Makedonere meldt dræbt Samtidig med beslutningen blev to mænd fra Makedonien meldt dræbt af en radikal gruppe i Irak. Gruppen 'Den Islamiske Hær i Irak' har ifølge den arabiske tv-station Al-Jazeera henrettet de to mænd. De dræbte var ifølge den radikale gruppe »spioner« for de amerikanske styrker i Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her