Daggry i St. John's Kirke, Orlando, Florida. John Kerry går til katolsk messe. Klokken 7.25 i Wilmington, Ohio. George W. Bush siger: »Der er ikke noget som et morgenvælgermøde i den fantastiske stat Ohio«. Lidt senere i lufthavnen i Orlando. Kerry: »Er I klar til at gøre arbejdet færdigt? Vi har et valg. Det er nu, Amerika bliver stillet til ansvar. Alle vort lands håb og drømme er på spil i dag«. Klokken 11.00 på tv-kanalen CNN: Skærmen er delt i to med livebilleder fra Pennsylvania til venstre og Wisconsin til højre. Som var det aftalt, rækker Bush begge arme i vejret i Pennsylvania, nøjagtig samtidig med at Kerry gør det i Wisconsin. De to præsidentkandidater har været ude på deres sidste hektiske siksakrejser mellem de delstater, der forventes at kunne blive de helt afgørende for, hvem af dem der er præsident de næste fire år. Det helt centrale tema var, hvem der vil være den stærkeste til at lede landet i krigen mod terror. Seks stater på en dag Den siddende præsident satte personlig valgkamprekord og nåede seks stater på én dag. Ohio, Pennsylvania, Wisconsin, Iowa, New Mexico og endelig hjem til Texas, så han er klar til at stemme tirsdag morgen. John Kerry nøjedes med fire stater - Florida, Wisconsin, Michigan og Ohio. Men til gengæld sluttede han efter planen af med at vende tilbage til Wisconsin for anden gang samme dag at være klar til de sidste vælgermøder tirsdag morgen i en af de få stater, hvor man kan blive registreret som vælger så sent som på selve valgdagen. Demokraternes sene fokus på Wisconsin viser, at valget kan blive afgjort af, hvem af de to kandidater der har mest held med at sikre, at kernevælgerne faktisk kommer ud at stemme. Nogle målinger tyder på, at kun mellem 1 og 2 procent af vælgerne endnu ikke har besluttet sig for, hvem de vil stemme på. Det er så få, at det ikke er dem, Bush og Kerry har koncentreret sig om at nå i de sidste dage. Føring til Bush En ny måling for Wisconsin foretaget for CNN viste en solid føring til Bush på 8 procentpoint, mens de fleste andre - og lige så friske - målinger viste helt dødt løb i kampen om Wisconsins 10 valgmandsstemmer. Forskellen i målingerne skyldes især forskellige bud på valgdeltagelsen. Ud over de meget synlige vælgermøder arbejdede i tusindvis af frivillige for begge partier i alle de afgørende stater for at nå så mange vælgere som muligt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























