Astronaut stemte fra rummet

Den amerikanske astronaut Leroy Chiao er den første, der har stemt ved et amerikansk præsidentvalg fra rummet. - Arkivfoto: AP
Den amerikanske astronaut Leroy Chiao er den første, der har stemt ved et amerikansk præsidentvalg fra rummet. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Man kan jo kede sig, når man sidder derude i rummet - og hvorfor så ikke deltage i afstemningen ved det præsidentvalg, der foregår 360 kilometer væk nede på jorden? Som tænkt så gjort. Den 44-årige amerikanske Leroy Chiao er den første, der har stemt til et amerikansk præsidentvalg fra rummet. Det skete et par timer efter, at valgstederne i USA var åbnet. «Vigtig at alle stemmer« »Det var en lille ting for mig, men det er vigtigt symbolsk for at vise, at hver en stemme tæller«, siger Chiao om sin stemmeafgivelse ifølge CNN.com. Leroy Chiao sendte sin krypterede stemmeseddel fra den internationale rumstation som en e-mail til rumfartscenteret i Houston. Her videresendte hans kolleger stemmesedlen til myndighederne i Texas. Ikke første gang Hvem Chiao stemte på, ønsker han ikke at oplyse. Men Chiao oplyser, at han overvejede alle de problemer, USA står overfor og ikke kun tog hensyn til, hvem af kandidaterne der vil fortsætte rumforskningen. Et spørgsmål d'herrer Bush og Kerry dog også er rimelig enige om. I sin e-mail opfordrede Chiaos endvidere sin kolleger og landsmænd på jorden til at gå hen at stemme. Den del af mailen var ikke krypteret. Leroy Chiao er ikke den første, der har stemt fra rummet. Astronauten David Wolf stemte fra rummet til et lokalt valg i Texas fra den russiske rumstation Mir i 1997.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her