Frankrig opruster i Elfenbenskysten efter uro

Lyt til artiklen

Omkring 400 franske soldater er rykket ind i Elfenbenskystens hovedstad Abidjan som en forstærkning og for at beskytte franske civile i byen. Det sker efter ni franske soldater i går blev dræbt, da jagere fra Elfenbenskysten bombede en fransk stilling i Bouake i den centrale del af det fattige land på Afrikas vestkyst. Ved episoden nedskød franskmændene fem af kampflyene og en talsmand for Elfenbenskystens militær kaldte efterfølgende angrebet for en »fejl«, og sagde at det egentlige mål havde været en oprørsbase i samme område. Der er frygt for, at de 16.500 civile franskmænd, der opholder sig i landet, kan være i fare, efter at Frankrigs præsident, Jacques Chirac, i går beordrede Elfenbenskystens luftvåben tilintetgjort. Anklage om drab på civile Drabet på de franske soldater førte til uroligheder i hovedstaden, og regeringen i Elfenbenskysten anklager nu franske soldater for at stå bag drab på 30 civile. Frankrig benægter, og siger, at soldaterne skød varselsskud mod en gruppe demonstranter ved lufthavnen og en fransk militærbase. Frankrig har udstationeret omkring 4000 soldater i landet som en del af en FN-styrke på 10.000 mand, der skal forsøge at skabe fred mellem oprørsgrupper i nord og præsident Laurent Gbagbo i syd. Slagord mod Franskmænd FN udsendte kort efter de første uroligheder en støtteerklæring for den franske handlemåde og opfordrede parterne til at stoppe kampene. En talsmand for det franske militær fortæller ifølge BBC, at lokale uromagere bevæbnet med økser og hakker råber slagord mod franskmændene gaderne i Abidjan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her