Briterne er i stigende grad imod krigen i Irak. Færre end hver tredje brite mener i dag, at invasionen var en god idé, viser en meningsmåling i avisen The Times. 57 procent imod Målingen viser, at 57 procent af de adspurgte mener, at invasionen var en dårlig idé, mens 31 procent mener, at Irakkrigen var berettiget. For fire måneder siden viste en tilsvarende måling, at 52 procent var imod krigen, mens 38 procent støttede. Faldende tilslutning efter drab Den seneste måling er foretaget i dagene efter, at tre britiske soldater blev dræbt i det centrale Irak. Soldaterne var del af en styrke på 850 mand, som er udlånt til USA for at aflaste amerikanerne i de meget urolige dele af landet. Betydning for næste valg i Storbritannien Halvdelen af de adspurgte angiver, at spørgsmålet om Irakkrigen vil spille 'en central rolle' næste gang, der skal stemmes i Storbritannien. Det skal der formentlig i maj næste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























