Spaniens højesteret har idømt en 16-årig spansk dreng, der var involveret i terrorangrebene på fire tog i Madrid, til seks års ungdomsfængsel. Dommen faldt, efter at drengen havde erkendt, at han havde været med til at stjæle og transportere de sprængstoffer, der blev benyttet til terrorangrebene 11. marts, som i alt kostede 191 mennesker livet. Drengen, der er beskyttet af navneforbud, var af anklagemyndigheden blevet krævet idømt otte års ungdomsfængsel. Mange marokkanere Den 16-årige, der går under øgenavnet 'El Gitanillo' (Den lille Sigøjner), blev pågrebet den 16. juni. Han er en af 19 mistænkte, der er tilbageholdt for at have været involveret i angrebene. Flertallet er af marokkansk oprindelse. Anholdelsesbegæringer er udstedt på seks mistænkte, der er flygtet, mens syv andre sprængte sig selv i luften i en lejlighed i en forstad til Madrid under en politiaktion den 3. april. Drengen menes at være blevet fanget i et net af narkohandlere, som ifølge de spanske myndigheder har byttet stjålne sprængstoffer fra miner for narkotika og solgt dynamitten til bombefolkene. ETA fik skylden Anklagemyndigheden fastholdt i retten, at den anklagede havde hjulpet til med at transportere 20 kilo sprængstof med bus til Madrid, hvor han overdrog dynamitten til kontaktpersoner i en bar. Om morgenen den 11. marts placerede bombemændene fire tasker med sprængstoffer i fire tog. De detonerede bomberne ved hjælp af mobiltelefoner med få minutters mellemrum på tre togstationer, tætpakket med mennesker, lige uden for Madrid. Spaniens daværende konservative regering gav den baskiske separatistbevægelse, ETA, skylden for angrebene. ETA blev i december i fjor taget på fersk gerning i færd med at sprænge en hovedjernbanelinje i luften. Men beviserne drejede i en anden retning mod yderliggående muslimer, der ville straffe Spanien for at støtte den amerikansk ledede krig i Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























