Powells atombeskyldning mod Iran baseret på én kilde

USA's afgående udenrigsminister, Colin Powell, og hans regeringsfæller har tilsyneladende intet lært af efterretningsskandalen i Irak med de manglende masseødelæggelsesvåben. Powells påstand om, at Iran arbejder på at udstyre missiler med atomvåben, er baseret på en enkelt kilde og ikke verificeret af USA's eget efterretningsvæsen. Amerikanske medier som Washington Post og Los Angeles Times beskylder Bushregeringen for igen at basere USA's udenrigspolitik på løse rygter og ikke helt troværdige kilder. Onsdag fortalte Powell amerikanske journalister, som ledsagede ham til Chile, at han havde set »informationer, der tydede på, at de (iranerne, red.) havde arbejdet aktivt på affyringssystemer«. Powell-melding vækker forundring Oplysningen vakte stor overraskelse hjemme i Washington og Europa. Europæerne frygtede, at Powells oplysning kunne underminere en aftale med Teheran om atomvåben. Iran benægter, at landet ønsker at udvikle atomvåben, og fastholder, at dets atomprogram kun har fredelige formål. I Washington vakte Powells udtalelser forundring helt op i regeringskredse. Ikke verificeret Udenrigsministerens påstand er baseret på en enkelt kildes oplysninger og materiale. Anonyme embedsmænd siger til Washington Post, at kilden tog kontakt til USA's efterretningsvæsen tidligere på måneden og præsenterede tjenesten for 1.000 dokumenter om Irans påståede atomvåbenprogram. Efterretningstjenesten har imidlertid endnu ikke været i stand til at verificere materialet og er meget varsom med ikke at fastslå dets autenticitet i utide. Tjenesten har endnu ikke glemt, at Powell i februar 2003 i FN's Sikkerhedsråd forsøgte at bevise, at Iraks Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben og derfor måtte fjernes med magt. Amerikanernes kilder viste sig at være utroværdige. FN: Ingen beviser I hvert fald siden 2002 har amerikanerne vidst, at Iran er i stand til at fremstille beriget uran, som er hovedingrediensen i atomvåben, skriver Washington Post. Men FN's observatører har endnu ikke fundet beviser på, at Teheran er i stand til at fremstille atomvåben eller har ambitioner om at fremstille sådanne våben. Reform blokeret På hjemmefronten er et forsøg på at reformere USA's stærkt kritiserede efterretningstjeneste foreløbig faldet til jorden. Efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 og efterretningsfiaskoen i Irak opstod der et krav om, at efterretningsvæsenet blev reformeret og effektiviseret. Et af hovedkravene var, at de 15 efterretningsorganer skal samarbejde bedre, og det skal ske ved, at de underordnes en national efterretningsdirektør, som også får stor indflydelse på de omkring 40 milliarder dollar, som USA poster i efterretningsvæsenet årligt. Præsident George W. Bush gik ind for lovforslaget, men flere af hans egne konservative partifæller i Det Republikanske Parti var imod, og derfor valgte den republikanske formand i Repræsentanternes Hus, Dennis Hastert, i weekenden at tage sagen af dagsordenen.