Krav om omvalg i Rumænien

Lyt til artiklen

Rumæniens centrumopposition kræver omvalg, med henvisning til at de tidligere kommunister havde brugt elektronisk valgsvindel til at genvinde magten ved søndagens præsident- og parlamentsvalg. Nødvendig med omvalg Oppositionens protester over valgresultatet kan kaste Rumænien ud i en flere uger lang krise, der kan svække landets bestræbelser på at blive optaget i EU i 2007. »Det er nødvendigt med et omvalg«, siger Traian Basescu, der er leder af Den Liberale og Demokratiske Partialliance. »Vi frygter, at valgprocessen i alt for høj grad har været præget af svindel«. Det regerende Socialdemokrati (PSD) afviser, at det skulle have forsøgt at stjæle stemmer og forsvarer valgets afvikling. Da næsten 90 procent af stemmerne var optalt, førte PSD med 36 procent, mens Basescus Retfærdigheds- og Sandhedsparti havde fået 31 procent. PSD: Korrekt valg »Vi blander os ikke i det centrale valgkontors arbejde«, siger PSD's næstformand og trafikminister, Miron Mitrea. »Valget i Rumænien foregik korrekt«. Basescu siger, at hans parti har konstateret svindel i forbindelse med den elektroniske optælling af over 160.000 stemmer. Der var kun omkring 470.000 stemmers forskel på de to partier. Styrelse: Ingen svindel Den nationale statistiske styrelse, der har hjulpet med at tælle stemmer op, sagde, at der kan være begået regnefejl, men at der ikke har været tale om svindel, og at resultatet var i orden. Flere iagttagere vurderer, at oppositionens beskyldninger kan være alvorlige nok til, at valgkontoret må udsætte offentliggørelsen af det officielle resultat og sætte anklagemyndigheden til at efterforske forløbet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her