Kutjma vil svække præsidentens magt i Ukraine

Den Moskva-tro præsident Leonid Kutjma (t.v.) med Ruslands Præsident Putin. - Arkivfoto: AP
Den Moskva-tro præsident Leonid Kutjma (t.v.) med Ruslands Præsident Putin. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Den afgående præsident i Ukraine, Leonid Kutjma, siger nu at højesterets afgørelse om at lade anden runde af præsidentvalget gå om bør respekteres. Det er første gang, Kutjma kommenterer højesterets historiske afgørelse. »Højesteret har truffet sin afgørelse, og den bør efterleves«, siger Kutjma ifølge Ritzau. Samtidig siger Kutjma, at han ikke vil imødekomme oppositionens krav om at opløse sin regering og gennemføre reformer af valgloven. Det vil ikke ske, før den afgående præsidents politiske modstandere accepterer et forslag om at begrænse præsidentens magt. Frygter at Jusjtjenko vil vinde valget Kutjma har foreslået en ændring af landets forfatning, der vil lægge en stor del af præsidentens beføjelser over til parlamentet. Ifølge oppositionen er forslaget et udtryk for, at Kutjma frygter, at oppositionens leder Viktor Jusjtjenko vil vinde valget. Ved at ændre forfatningen vil det siddende regime imidlertid bevare en stor del af magten, eftersom den sidder med et flertal i parlamentet. »Jeg er parat til at tage yderligere skridt for at overvinde spændingerne, så jeg foreslår, at der igen bliver kigget på hele lovpakken indeholdende ændringer af valgloven og ændringer af forfatningen«, siger Kutjma. Parlamentet skal godkende topposter Ifølge forslaget vil parlamentet få beføjelser til at udnævne alle topposter, bortset fra premierministeren, forsvarsministeren og udenrigsministeren. Til disse tre poster vil præsidenten få lov til at komme med forslag, men udnævnelserne skal godkendes af parlamentet, der desuden selv kan foreslå kandidater. Oppositionens parlamentsmedlemmer nægtede i weekenden at stemme om de foreslåede ændringer, og afstemningen blev derfor udskudt i 10 dage. »Hvis teksten (om reformer af forfatningen, red.) vedtages i sin nuværende form, vil alle præsidentens beføjelser overgå til parlamentet. Det vil være uacceptabelt«, siger en af Jusjtjenkos nære allierede, Julia Timosjenko, ifølge Ritzau. »Vi ønsker, at præsidenten skal udnævne lederen af SBU (efterretningstjenesten, red.) og statsanklageren, så vi kan bekæmpe korruptionen og blive fri for klanstyret«, sagde hun til journalister med henvisning til de klaner, der dominerer Ukraines politiske og forretningsmæssige liv. OSCE vil overvåge valget nøje Det er uvist om forhandlingerne, hvor EU fungerer som mægler, vil fortsætte mandag. Europæiske udenrigsministre mødes i dag i Den internationale sikkerhedsorganisation, OSCE, for at drøfte hvordan de kan sikre, at det kommende præsidentvalg i Ukraine kan forløbe frit og retfærdigt, skriver BBC. OSCE vil blandt andet diskutere, om antallet af valgkontrollører skal fordobles til 1.000.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her