Det indviklede tyske retursystem for dåser og anden engangsemballage forhindrer varernes frie bevægelighed i EU. Det fastslår EF-Domstolen i Luxembourg i en med spænding ventet kendelse. Konklusionen er, at udenlandske drikkevarer bliver forfordelt på det tyske marked for drikkevarer som følge af systemet. Andetkammer tager sagen op EU-Kommissionen rejste sagen mod den rød-grønne forbundsregerings knap to år gamle dåsepantsregler ved EU's domstol, fordi Kommissionen var overbevist om, at alene truslen om et forpligtende retursystem i Tyskland gik ud over udenlandske drikkevareproducenter. Det tyske parlaments andetkammer, Forbundsrådet, skal fredag tage stilling til et lovforslag, som ændrer retursystemet, så det bedre er i overensstemmelse med EU's regler om varernes frie bevægelighed og mere gennemskueligt.
EF-Domstolen underkender tysk dåsepant
Lyt til artiklen