Rumsfeld underskrev ikke selv breve til efterladte

Den amerikanske forsvarsminister er løbet ind i stærk kritik. Nu også fra egne partifæller. - Foto: AP
Den amerikanske forsvarsminister er løbet ind i stærk kritik. Nu også fra egne partifæller. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Kritikken af den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfelds ledelse af den amerikanske militære indsats i Irak vokser. Senest er han blevet udsat for en spærreild af kritik efter at have indrømmet, at han ikke personligt signerede kondolencebreve fra Pentagon til familier til soldater, som er blevet dræbt i Irak. Det ser ganske vist sådan ud - men underskriften er slet ikke fra ministerens egen hånd. Den er skriblet ned af en maskine, skriver BBC Online. Ønskede hurtig kontakt til pårørende I en erklæring til den militære avis Stars and Stripes medgiver Rumsfeld, at underskrifterne på de flere end 1.000 breve til efterladte ikke er fra hans hånd. »Skønt jeg ikke selv har underskrevet alle brevene - hvilket skyldtes ønsket om at sikre en hurtig kontakt til sørgende familiemedlemmer - har jeg givet ordre om, at jeg i fremtiden vil underskrive hvert eneste brev«, erklærer forsvarsministeren. Furoren opstod, efter at Stars and Stripes sidst i november rapporterede, at Pentagon stemplede Rumsfelds underskrift på brevene, og bladet citerede modtagere, som sagde, at de var fornærmede. Kritikken kommer nu også fra Rumsfelds egne Kritikken af forsvarsministeren er i den seneste tid taget mærkbart til. Nu kommer den oven i købet også fra republikanske partifæller. Senator Chuck Hagel er den seneste af en række ledende medlemmer fra det republikanske parti, som udtrykker manglende tillid til chefen for Pentagon. »Jeg har ingen tillid til Rumsfeld«, siger Hagel, hædret krigshelt fra Vietnamkrigen, til det amerikanske tv-selskab CBS. Men han forlanger dog ikke Rumfelds afgang, da dette efter hans opfattelse er præsident George W. Bushs afgørelse. Hagel siger om det amerikanske militærs fortsatte trængsler, at det er »en manifestation af en tydelig mangel på en overbevisende, klar, ligefrem planlægning af Irak efter Saddam (Hussein, red.). Vi har nu været der i 21 måneder. Tingene er værre end nogensinde«, siger Hagel. Bush har stadig tillid til Rumsfeld Kritikken preller dog af på Bush-regeringen som fortsat bakker op om den 72-årige forsvarsminister. Det Hvide Hus' stabschef, Andrew Card, betegner Rumsfelds indsats som 'imponerende'. »Han hjælper med at lede vores soldater, mens de lever op til det ærbødige ansvar for at beskytte os og sikre andre frihed. Han forvandler også militæret. Og hver gang man gør det, vil der være strid«, siger Card, som bekræftede, at Bush stadig har tillid til sin forsvarsminister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her