Bevæbnede mænd har skudt og dræbt 28 personer, heriblandt seks børn, i det nordlige Honduras. Gerningsmændene angreb en bus i byen Chamelecon, der ligger 200 km nord for hovedstaden Tegucigalpa. Angrebet blev udført at en oprørsgruppe, der har erklæret sig som modstander af dødsstraffen. Det finder sted midt i en eskalerende konflikt mellem bevæbnede bander og regeringen, som har lovet befolkningen at bekæmpe dem. Mindst to biler bevæbnede mænd Bybussen var på vej gennem tæt befolkede område San Isidro i Chamelecon, da en bil pludselig kørte ind foran den og blokerede vejen. Ud sprang adskillige bevæbnede mænd og åbnede ild i flæng mod folk i bussen. Samtidig ankom en anden bil fuld af bevæbnede mænd, der åbnede ild mod bagenden af bussen. Ifølge politiet var der mere end 50 personer om bord på bussen, de fleste kvinder og børn. 16 personer døde på stedet, mens 12 andre døde af deres kvæstelser på sygehuset. En mistænkt anholdt med våben i bilen Det honduranske politi har anholdt en mistænkt, som blev taget i en bil af samme typer, som vidner til angrebet har set på gerningsstedet. Den mistænkte er ifølge myndighederne et berygtet bandemedlem, som tidligere er blevet sat i forbindelse med organiseret kriminalitet i de fattige områder af de større byer i Honduras. En talsmand for politiet siger til det amerikanske nyhedsbureau AP, at den mistænkte havde en pistol og flere automatvåben i bilen. En 'ubeskrivelig massakre' Talsmanden siger, at angrebet og drabene på de 28 sagesløse buspassagerer er 'en ubeskrivelig massakre'. Nyhedsbillederne fra gerningsstedet er så barske, at Politiken.dk har valgt ikke at bringe dem. Gerningsmændene satte efter angrebet en stor seddel fast på bussens forrude. Beskeden rummede foruden bandens navn skældsord mod Honduras' præsident Ricardo Maduro, parlamentsformanden Porfirio Lobo Sosa og sikkerhedsminister Oscar Alvarez. Endvidere hedder det, at 'folk skal glæde sig i denne juletid, fordi den næste bliver værre'. Mordplaner afsløret Angrebet kommer få dage efter, at myndighederne har annonceret, at den har forpurret en detaljeret mordplan mod præsident Maduro og hans familie. Præsidenten har i dag besøgt de sårede efter busangrebet og har lovet, at de skyldige vil blive fanget og retsforfulgt. »Min regering vil ikke tolerere den form for massakrer, der har det mål at true og skræmme befolkningen. Vi vil slå igen med kraft«, siger præsident Maduro. Bander med kontrol i fattige områder Tidligere i år sagde sikkerhedsminister Alvarez, at myndighederne havde bevis for, at terrornetværket al-Qaeda er aktivt i Honduras. Men den påstand er blevet afvist af det amerikanske efterretningsvæsen. De kriminelle bander i Honduras tæller mere end 100.000 medlemmer og har den reelle kontrol med de fattige områder i landets større byer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen