Dansker omkommet i flodbølge

En dansker er blevet dræbt, og en anden er blevet såret i Phuket i det sydlige Thailand. - Foto: AP
En dansker er blevet dræbt, og en anden er blevet såret i Phuket i det sydlige Thailand. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Flodbølgerne i Asien har indtil videre kostet en dansker livet. Ifølge Udenrigsministeriet meldes en dansker omkommet, fem er meldet savnet, mens en er kommet til skade på øen Phuket i Thailand. Ministeriet har ikke foreløbig yderligere oplysninger om de danske turister. Rejseselskaberne Star Tour og My Travel kan ifølge Ritzau ikke bekræfte, at nogle af deres gæster i området er omkommet, meldes savnet eller er kommet til skade. Heller ikke Danmarks ambassadør i Thailand, Ulrik Helweg-Larsen, havde søndag formiddag informationer, der kunne bekræfte eller uddybe oplysningerne fra Udenrigsministeriet. Flyforbindelsen til Phuket er blevet genåbnet, og hvis alt går vel, er det planen, at en medarbejder fra Danmarks ambassade i Thailand lande på øen søndag aften. Vedkommende skal i samarbejde med rejsebureauerne prøve at bistå danske turister. »Fire-fem timer efter at flodbølgen havde ramt Phuket, var der stadig modstridende oplysninger om, hvor galt det står til«, siger ambassadør Ulrik Helweg-Larsen til Ritzau. Dårlige telefonforbindelser Ambassaden har ikke selv haft mulighed for at få kontakt til danskere i området, fordi telefonforbindelserne, også med mobil, var meget ustabile de første timer efter katastrofen. »Men det er lykkedes enkelte danskere at ringe hjem til deres pårørende i Danmark fra en mobiltelefon, og nogle af dem har så ringet til os i Bangkok«, tilføjer ambassadøren. Højsæson Ulrik Helweg-Larsen fortæller, at det lige nu er højsæson for turistrejser til Phuket og de omkringliggende øer, blandt andet de små Phi Phi Islands, der ligger et stykke fra Phuket. »Det er typisk et sted, som turister tager til på endagsture, men der findes også hoteller, som gør det muligt at bo flere dage på stedet. Desuden er det et yndet sted for rygsækturister, og dem er der ingen, der har tal på. Men vi regner med, at der i alt befinder sig flere tusinde danskere i området«, siger den danske ambassadør, der selv regner med at tage et fly til øen søndag aften lokal tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her