Sudans regering og oprørere fra den sydlige del af landet undertegnede fredag de sidste dele af en fredsaftale, der baner vej for en omfattende aftale, der i januar vil gøre en ende på Afrikas længstvarende borgerkrig. Det oplyser øjenvidner ved undertegnelsesceremonien, der fandt sted i Kenya. Afslutning Repræsentanter fra Khartoum-regeringen og Sudans Folkelige Befrielsesbevægelse (SPLM) underskrev aftalen i Naivasha, nordvest for den kenyanske hovedstad, Nairobi. Aftalen lægger op til en endelig afslutning af den konflikt, der de seneste 21 år har kostet anslået to millioner mennesker livet, hovedsageligt som følge af fordrivelse, hungersnød og epidemiske sygdomme. Aftalen, der blev indgået fredag, dækker ikke den igangværende konflikt i Darfur-regionen i den vestlige del af Sudan.
Stridende parter i Sudan undertegner fredsaftale
Lyt til artiklen