Mens de første spæde nødhjælpsrationer er begyndt at ankomme til Indonesiens hårdt ramte Aceh-provins, vokser desperationen blandt de overlevende. Hundreder af indbyggere stormede her til formiddag den fodboldbane på Acehs vestkyst, der er blevet taget i brug som midlertidigt center for uddeling af nødhjælp. Desperation Knap var den amerikanske Navy Seahawk-helikopter landet, før mænd, kvinder og børn med desperationen malet i ansigterne stormede mod fartøjet for at få fingre i mad og vand. Endnu før helikopterens rotorblade var standset, forsøgte indbyggerne at vriste døren op. »Tilbage, tilbage«, lød det advarende fra de ombordværende amerikanske piloter. De stærkeste vinder Først efter lang tids kamp med at få organiseret folk i køer kunne uddelingen begynde. Men igen udbrød kaotiske tilstande. De stærkeste sprang over i køen og huggede på brutal vis nødhjælpspakkerne fra børn og svage, skriver nyhedsbureauet Reuters. Veje er blokeret Billedet går igen langs hele den ramte vestkyst i Aceh, hvor flere end 110.000 er blevet hjemløse, mens op mod 94.000 har mistet livet. Helikoptere flyver i pendulfart mellem nødhjælspslagre og de ramte provinser i Indonesien og Sri Lanka, hvor de ofte er eneste livline til lokalbefolkningen, da vejene er blokeret af sten- og mudderskred efter flodbølgen 2. juledag. De voldsomme scener ved nødhjælpsuddelingen understreger det enorme behov for mad, vand og medicin i de ramte provinser, hvor redningsarbejdere fortsat graver opløste lig ud af mudderbankerne. Frygten for epidemier vokser dag for dag, da brønde og drikkevandsreservoirer er blevet oversvømmet af det beskidte vand, der skaber perfekte forhold for bakterier og vira.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























