Repræsentanter for ofrene for Chiles militærdiktatur under Augusto Pinochet kræver, at den 89-årige tidligere general og senator for livstid skal undergå samme procedure som alle andre anholdte og sigtede, nemlig at han skal fotograferes og have taget sine fingeraftryk til »forbryderkartoteket«. Advokat Eduardo Contreras understreger ifølge avisen La Terceras hjemmeside, at der er tale om en »mindre procedure«, som ikke vil have konsekvenser for generalen. »Her er ikke tale om had, hverken socialistisk eller kommunistisk, endsige tale om forfølgelse. Det handler helt enkelt om at opfylde lovens krav og respektere forfatningens principper om lighed for loven«, siger advokaten. Symbolsk værdi De færreste i Chile er imidlertid i tvivl om den store symbolske værdi i at se den tidligere diktator fotograferet til forbryderalbummet eller ydmyget til at dyppe fingrene i sort sværte og aflevere aftrykkene på officielt papir. Mindst af alle Pinochets egne advokater. For fire år siden kæmpede de indædt mod gennemførelse af denne procedure i forbindelse med sigtelserne mod general Pinochet som ansvarlig for »Dødens Karavane«, indtil det i 2002 lykkedes dem at få sagen droppet med henvisning til generalens senilitet. Mord og bortførelse Denne gang drejer sigtelserne sig konkret om et tilfælde af mord og ni tilfælde af bortførelse i forbindelse med 'Operation Condor' - et grænseoverskridende samarbejde mellem en række latinamerikanske militærdiktaturer om at fjerne, helt og aldeles fjerne, systemkritikere. Og Augusto Pinochet virkede hverken specielt senil eller angrende, da han før jul i et tv-interview forsvarede sine handlinger efter magtovertagelsen i september 1973. Interviewet var medvirkende til, at Højesterets flertal denne gang har afsagt kendelse om, at sagen skal gå sin gang. Husarresten kommer næppe til at medføre de store ændringer i hverdagen for Pinochet, som ikke har bevæget sig meget uden for landejendommen Los Boldos i Bucalemu, vest for hovedstaden Santiago. Hemmelige konti Hans hidtidige militære livvagter påtager sig nu desuden rollen som fangevogtere. Ud over sigtelserne i forbindelse med 'Operation Condor' er Pinochet oppe imod to andre anklager: Dels for at have stået bag mordet på general Carlos Prats og dennes hustru i Buenos Aires i 1974, og dels for at have skjult hundredtusindvis af dollar på hemmelige konti i Riggs Bank i den amerikanske forbundshovedstad, Washington. Bekymring Chiles øverste militære chefer, hærens general Juan Emilio Cheyre og søværnets admiral Miguel Angel Vergara, udtrykte torsdag bekymring over Pinochets helbredstilstand, idet de dog officielt udtalte tillid til lægernes vurdering af, at generalen mentalt og fysisk er i stand til blive stillet for retten. Militærcheferne træder forsigtigt, for rapporten fra kommissionen under biskop Sergio Valech med vidnesbyrd fra 35.000 ofre om den omfattende brug af tortur under Augusto Pinochet, som blev offentliggjort i november, har fået debatten om retsforfølgelse af de ansvarlige og om forsoning til at blusse op. Allerede inden rapportens offentliggørelse påtog general Cheyre i et »mea culpa« sig på hærens vegne et institutionelt ansvar for ugerningerne. Så langt har admiral Miguel Vergara ikke bevæget sig, og der er blandt repræsentanter for ofrene for diktaturet blevet udtrykt stærk uvilje til at tage imod invitationen til en forsoningsceremoni om bord på søværnets flagskib, den firemastede fregat 'Esmeralda' i slutningen af januar. For retten Ofrene kræver, at de torturansvarlige fra søværnet må stilles for retten, før der kan blive tale om forsoning. Først efter fremkomsten af Valech-rapporten erkendte søværnet, at deres skibe havde været benyttet som torturcentre - blandt andre skoleskibet 'Esmeralda'. Men søværnet afviser stadig at påtage sig et institutionelt ansvar for ugerningerne.