Kinas tidligere partileder Zhao Ziyang er død

Zhao Zyiang, der blev fjernet fra posten som partileder i Kina i 1989 på grund af sin modstand mod hærens blodige nedkæmpning af demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads samme år, er død. »Kammerat Zhao Ziyang døde mandag af sygdom på et hospital i Beijing. Han blev 85 år,« lyder det i en meddelelse fra nyhedsbureauet Xinhua. Husarrest i 15 år Zhao blev sat i husarrest kort tid inden hæren knuste studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i Beijing 3.-4. juni 1989. Flere hundrede, måske tusinder af personer blev dræbt. Den tidligere partileder blev sidst set offentligt 19. maj 1989, da han med tårer i øjnene bønfaldt de studerende, der deltog i demonstrationerne, om at forlade pladsen og indstille deres protester mod kommunistpartiets ledere. Næste dag indførte regeringen undtagelsestilstand. Statsledere besøgte hospitalet Zhao, der nåede at sidde i husarrest i over 15 år, havde haft flere slagtilfælde. Da han døde var han i en dyb koma og havde familien ved sin side. Hans søn, Liang Fang, siger til nyhedsbureauet Reuters, at flere statsledere har besøgt hans far på hospitalet, men at det ikke vil være 'belejligt' at sige, hvem disse statsledere er. Skulle være ny topfigur Det officielle Kina kommenterede aldrig Zhao efter han blev fjernet fra sin post i forbindelse med massakren på Den Himmelske Freds Plads. Det var ellers ventet at Zhao skulle efterfølge Deng Xiaoping som landets altoverskyggende leder. Zhao blev beskyldt for at forsøge at splitte partiet og blev derfor afsat som partileder. Jiang Ziamin overtog embedet, som han bestred i over et årti, inden han trak sig tilbage i november 2002 og overlod posten til Hu Jintao. Frygter nye protester Regeringen optrappede sikkerheden ved Den Himmelske Freds Plads allerede da Zhaos tilstand forværredes. Den frygter at hans død kan udløse protester fra reformtilhængere, utilfredse arbejdsløse og bønder, der er frustrerede over den øgede kløft mellem rige og fattige. Selv om kommunistpartiet tog afstand fra Zhaos politik, tilskrives de seneste 25 års økonomiske fremgang i Kina hans økonomiske reformer.