Otte kinesiske arbejdere, der har været holdt som gidsler af oprørere i Irak, er blevet frigivet, oplyser den arabiske fjernsynsstation Al-Arabiya med henvisning til en ny video udsendt af bortførerne. »De otte kinesere blev frigivet og overdraget til Komitéen af Muslimske Lærde,« oplyste Al-Arabiyas korrespondent i Iraks hovedstad, Bagdad. Ifølge Al-Arabiya kommer frigivelsen, efter at Kina har accepteret ikke længere at lade dets statsborgere rejse til Irak. Truede med at dræbe gidsler Bortførerne udsendte allerede tirsdag en video, som viste de otte kinesiske gidsler. Gidseltagerne truede i denne video med at dræbe gidslerne torsdag, hvis ikke Kina inden da havde redegjort for sin rolle i Irak. På den ny video, der blev offentliggjort lørdag, siger en talsmand for gidseltagerne, at de otte kinesere er uskadte og at den kinesiske regering ikke har betalt nogen løsesum for at få dem frigivet.
Gidseltagere udsender video
Lyt til artiklen