Dårligt vejr har lammet store områder i det nordøstlige USA med snestorm og orkan. Snestormen har fået lukket flere lufthavne og veje, og guvernørerne i Massachusetts, New Jersey og Rhode Island har erklæret undtagelsestilstand. Det dårlige vejr har indtil videre resulteret i 14 dødsfald. Sne og storm raser Nord for Boston faldt der næsten en meter sne, mens andre byer i området også er hårdt ramt af snestormen. Selv om sneen holdt op med at dale søndag eftermiddag, hersker store vindstyrker fortsat på østkysten. I North Carolina kom vindstyrken op på hele 244,6 km/t. Visse steder er befolkningen uden strøm, og myndighederne forsøger ihærdigt at komme i kontakt med beboere i afsides områder, som er afskåret fra kontakt med omverdenen. Kystbyer er blevet advaret om fare for oversvømmelse, og i hele den nordøstlige del af USA opfordres folk til at blive indendørs og ikke begive sig ud på vejene. Præsten kunne ikke komme for retten I Massachusetts havde flere skoler aflyst undervisningen, og offentlige ansatte i den østlige del af staten blev opfordret til at blive hjemme. Det betød bl.a., at retssagen mod præsten Paul Shanley, som er en af de mest prominente figurer i den omfattende sexskandale i den katolske kirke, ikke kunne komme for retten mandag. Ferien er aflyst For andre amerikanere betød snestormen, at ferieplanenerne måtte lægges på hylden. Logan International Airport i Boston, som normalt har omkring 900 afgange om søndagen, måtte lukke tidlig søndag, fordi sneplove ikke længere kunne holde landingsbanerne fri for sne. I New York måtte 900 afgange aflyses søndag - dagen før var antallet af aflysninger på 700. I O'Hare International i Chicago blev 1.300 afgange aflyst mellem fredag og søndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























