Den samlede indsats fra nødhjælpsorganisationer og regeringer har holdt følgesygdomme efter flodbølgen 26. december nede. »Den væsentligste årsag til det er, at nødhjælpen lynhurtigt rykkede ud og dækkede akutte behov som rent vand og rensningstabletter«, siger katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp Bodil Holmsgaard. Samtidig var mange af de ramte landes regeringer hurtige til at begrave folk, hvilket har forhindret epidemier i kølvandet på naturkatastrofen, forklarer hun. Epidemier er holdt nede Bodil Holmsgaard har været i kontakt med Folkekirkens Nødhjælps udsendte medarbejder i Sri Lanka, Cecilie Winther, der kan oplyse, at ikke en eneste har mistet livet i Sri Lanka på grund af følgesygdomme efter flodbølgen. Også i Indien har man formået at holde epidemier nede, oplyser katastrofechefen. Kort efter at flodbølgen ramte Asien, vurderede FN, at det samlede dødstal ville blive meget højere, hvis der ikke hurtigt blev sørget for rent vand og sanitet i de katastroferamte områder. Mange frygtede, at de langsigtede følger ville blive lige så ødelæggende som selve jordskælvet på grund af epidemier som kolera, diaré og malaria.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























