USA's værste dag i Irak siden invasionen

De amerikanske soldater har ikke tidligere lidt så store tab på en enkelt dag, som i dag. - Foto: AP
De amerikanske soldater har ikke tidligere lidt så store tab på en enkelt dag, som i dag. - Foto: AP
Lyt til artiklen

36 amerikanske soldater har i dag mistet livet i Irak på den værste dag for USA's hær siden invasionen for 22 måneder siden. Til det store antal døde amerikanere skal lægges ti irakere, der blev dræbt under en stribe sabotagebombninger forud for søndagens valg. TV-selskabet CNN gengav kilder i den amerikanske hær for at sige, at 31 soldater var blevet dræbt, da deres helikopter styrtede ned i ørkenen i provinsen Anbar i det vestlige Irak. Der var ingen officiel bekræftelse af tallet fra de amerikanske militære myndigheder. Det er uvist, om det var irakiske oprørere, der skød den amerikanske transporthelikopter ned. Bush: en nedslående dag Fire amerikanske soldater blev dræbt under kamp andre steder i Anbar, og en amerikansk soldat døde, da han blev ramt under et granatangreb nord for Bagdad. USA's præsident, George W. Bush, sagde på et pressemøde i Washington, at det ikke vil være opløftende for amerikanerne at modtage disse nyheder. »Historien fra i dag vil være meget nedslående for det amerikanske folk. Det forstår jeg. Vi værdsætter liv. Og vi græder og sørger, når soldater mister deres liv«, sagde han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her