Fire store, perfekte diamanter til en samlet værdi af ca. 35 millioner kroner har vakt opmærksomhed blandt kendere verden over. Grunden til den store opmræksomhed er, at de kostbare sten er fundet i løbet af blot seks dage i en mine i det fattige afrikanske kongerige Lesotho. Letseng-minen, hvor de kostbare sten blev fundet, blev ellers lukket i 1982 pga. faldende international efterspørgsel på diamanter, men blev åbnet igen i november. Aldrig hørt lignende fund Den nu eftertragtede mine ejes af Lestohos regering og mineselskaberne JCI og Matodzi Resources. »Jeg har aldrig hørt om lignende fund andre steder i verden. Vi er langt foran vores forventede fund«, siger JCI-talsmand David Barritt til Reuters. De fire sten er på størrelse med hasselnødder og vejer tilsammen 366 carat - svarende til 73,2 gram. Og er alle allerede solgt til en anonym køber i Europa. En god nyhed for Lesotho »Vi investerede i Letseng, fordi minen har en solid fortid som producent af sten i høj kvalitet, som indbringer toppriser på det globale marked«, siger Brian Kebble, topchef i JCI. Diamantfundet er især en god nyhed for fattige Lesotho, hvor 30 procent af befolkningen er smittet med aids, mens størstedelen af resten kæmper med arbejdsløshed og sult.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























