Serbisk general melder sig selv i Haag

Den serbiske general Vladimir Lazarevic har besluttet sig for at melde sig selv til krigforbryderdomstolen i Haag. - Foto: AP.
Den serbiske general Vladimir Lazarevic har besluttet sig for at melde sig selv til krigforbryderdomstolen i Haag. - Foto: AP.
Lyt til artiklen

Den eftersøgte serbiske general Vladimir Lazarevic har besluttet sig for at melde sig selv til FN's krigsforbryderdomstol i Haag. »General Vladimir Lazarevic har besluttet at tage frivilligt til Haag og på denne mest vanskelige måde at gøre sin pligt over for fæderelandet«, meddelte den serbiske regeringsleder, premierminister Vojislav Kostunica. I en erklæring hed det, at generalen ville tage til Den internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i næste uge. Eftersøgt for krigsforbrydelser Den serbiske regering i Beograd har længe været under vestligt pres for at udlevere fire generaler fra eks.præsident Slobodan Milosevics sikkerhedsstyrker. Generalerne er eftersøgt for krigsforbrydelse mod kosovaalbanere. Et anklageskrift fra oktober 2003 fastslår, at generalerne »planlagde, tilskyndede, beordrede, udførte« kriminelle handlinger imod etniske albanere. Systematisk terror og vold Desuden anklages den serbiske hær og politistyrker for at »myrde hundredvis af kosovaalbanske civile« i et »bevist og udbredt systematisk felttogt af terror og vold«. Den 55-årige Vladimir Lazarevic har tidligere nægtet anklagerne om massemord og holdt fast i, at mange af de døde 'civile' i anklageskriftet var kosovaalbanske terrorister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her