Et retsopgør af de mere bizarre udspiller sig for øjeblikket i den amerikanske delstat Connecticut. En dømt massemorder foretrækker at blive henrettet frem for at få prøvet sin sag endnu engang ved USA´s Højesteret, som han ellers har ret til. Michael Ross er dømt til døden for drab på otte kvinder i 80erne. Han har tilstået forbrydelserne. Far kæmper desperat kamp Hvis henrettelsen bliver gennemført er det første gang i 45 år, at staten Connecticut tager livet af en dødsdømt. Men Michael Ross´ far Dan forsøger med en sidste appel at forhindre henrettelsen. »Jeg har ikke givet min far tilladelse til at lægge sag an. Jeg er fuldt ud klar over mine juridiske muligheder, og jeg vælger ikke at appellere«, siger Michael Ross ifølge Reuters. Men faderen har ikke tænkt sig at give op. »Vores påstand er at henrettelsen af Michael på et tidspunkt, hvor han meget vel kan være psykisk ustabil, bryder med Dan Ross' rettigheder«, hedder det i en erklæring fra Antonio Ponvert, der er advokat for Daniel Ross. En statslig domstol, der ellers har sagt god for henrettelsen, har givet faderen en sidste mulighed for at få behandlet sagen i højesteret. Dermed er sagen udsat indtil videre. Michael Ross skulle efter planen har været henrettet med en dødelig indsprøjtning tidligere på ugen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen