Millioner af irakere afventer spændt resultatet af søndagens valg i Irak, hvor op imod otte millioner irakere - ca. 60 procent af irakerne - trodsede terrortrusler og selvmordsbomber for at stemme. Mange frygter dog, at resultatet, der ventes klart om ti dage, vil føre til yderligere splittelse mellem de forskellige religiøse grupper i Irak. Sunnimuslimer sat på porten Det ventes, at de irakiske shiamuslimer vil komme til magten efter valget. Både fordi de er langt den største religiøse gruppe i Irak, men også fordi valgdeltagelsen har været lavest i de sunnimuslimsk-dominerede områder. Bl.a. fordi flere partier her har opfordret til at boykotte valget. Men også fordi det er i de sunnimuslimske områder, at volden og terroren har været allerværst. Derfor tyder meget på, at sunnimuslimerne, der havde magten under Saddam Hussein, vil tabe valget stort i forhold til shiamuslimerne. Og faren er derfor, at sunnimuslimerne bliver kørt endnu længere ud på et sidespor, end de i forvejen er. Mange frygter, at dette vil føre til et endnu større modsætningsforhold mellem de to religiøse grupper. Andre iagttagere frygter, at en stor shiamuslimsk valgsejr vil føre til et mere religiøst orienteret styre i stil med det shiamuslimske præstestyre i nabolandet Iran. Udenlandske tropper tvinges til at blive Hvis spændingerne imellem shia- og sunnimuslimerne vokser endnu mere, forudser mange, at amerikanerne og deres allierede kan blive tvunget til at blive i Irak i endnu længere tid for at forhindre en yderligere . Søndag ville USA's nye udenrigsminister, Condolezza Rice, ikke kommentere på, hvorvidt USA efter valget kan begynde at trække tropper hjem. Og heller ikke præsident George W. Bush ville kommentere på en eventuel tilbagetrækning af tropper. I stedet kaldte han valget for en 'bragende succes' på trods af, at op imod 40 mennesker mistede livet i diverse selvmordsangreb på valgstederne. FNM's generalsekretær, Kofi Annen forsikrede ifølge Reuters i går irakerne om, at landet kan hente støtte hos FN til at udarbejde en forfatning, og at alle, der enten ikke ville eller kunne deltage i valget, burde indrages i processen. Allerede om seks-syv dage forventes de foreløbige resultater af irakernes valg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























