Rice: USA har ingen planer om at angribe Iran

Rice under pressemødet i Storbritannien. - Foto: AP
Rice under pressemødet i Storbritannien. - Foto: AP
Lyt til artiklen

På sit første besøg i Europa som amerikansk udenrigsminister erklærede Condoleezza Rica, at USA ikke planlægger aktuelle angreb på Iran. »Spørgsmålet er ganske enkelt ikke på dagsordenen i øjeblikket. Vi har mange diplomatiske redskaber til rådighed, og vi agter at udnytte dem fuldt ud«, sagde Rice på et pressemøde efter at have aflagt besøg hos den britiske premierminister Tony Blair. Iranerne fortjener bedre Rice forsøgte dog ikke at dæmpe sin kritik af Iran. Hun langede kraftigt ud efter landets brud på menneskeretiighederne og erklærede, at »det iranske folk har fortjent bedre«. Rice sagde videre, at Irans regering er direkte skadelig for freden i Mellemøsten og anklagede landet for at yde støtte til terrorister. Under atom-mistanke Iran - der tidligere er blevet udpeget af USA's præsident George W. Bush som en del af 'ondskabens akse' - har været under kraftigt pres for at give FN's våbeninspektører adgang til landets atomenergianlæg. Iran er under mistanke for at fremstille beriget uran, som bruges til atomvåben. Tyskland, Frankrig og Storbritannien har ført intense forhandlinger med landet, der foreløbigt har resulteret i, at Iran har stillet dele af atomvåbenprogrammet i bero. Ved Condoleezza Rices besøg i Storbritannien understregede parterne de varme følelser mellem de to lande. Rice erklærede på mødet, at USA »ikke har nogen bedre ven og ingen bedre allieret« end Storbritannien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her