Libanon er kastet ud i sorg og frygt for tilbagevenden til borgerkrigslignende tilstande efter at den tidligere premierminister Rafik al-Hariri og mindst 12 andre blev dræbt af en voldsom bilbombe i Beirut i går. Det er endnu usikkert, hvem der stod bag. Alarmberedskabet er i top dagen derpå i Beirut. Og gaderne er tomme, fordi der er erklæret tre dages landesorg. Skoler, banker og butikker er lukkede. al-Qaeda afviser I en erklæring udsendt på internettet tirsdag afviser en gruppe, der hævder at repræsentere terrornetværket al-Qaeda, at have stået bag gårsdagens bombe. I stedet skyder gruppen skylden på enten den libanesiske, den syriske eller den israelske efterretningstjeneste. Erklæringen er underskrevet af en hidtil ukendt gruppe, der kalder sig al-Qaeda Organisationen i Levanten. Levanten er en betegnelse for den østlige del af middelhavskysten, især Syrien og Libanon. Erklæringen er udsendt på en islamisk hjemmeside, der ofte har været brugt af al-Qaeda. En anden hidtil ukendt islamisk gruppe har påtaget sig skylden for bombeangrebet, og der er ifølge CNN usikkerhed omkring, hvorvidt en repræsentant for gruppen er anholdt. Syrien under anklage Mens regeringen indførte tre dages landesorg, opfordrede den anti-syriske opposition til tre dages generalstrejke og krævede regeringens afgang, samt at de syriske tropper forlader landet. »Vi holder den libanesiske regering og den syriske regering og kræfterne bag dem ansvarlige for denne forbrydelse«, sagde parlamentsmedlemmet Bassem Sabeh, der støttes af en række andre oppositionsledere. Den tidligere økonomiminister, oppositionspolitikeren Marwan Hamadeh, der selv overlevede et attentatforsøg i oktober, beskyldte i tydelige vendinger Syrien for at stå bag drabet på Hariri. »Det er en forfærdelig forbrydelse, og det er tydeligt, hvem der står bag. Det begynder i Damaskus og går gennem den libanesiske regering og efterretningstjenesten«, sagde han til Radio France Internationale. Repræsentanter for den syriske regering afviser at have noget som helst at gøre med attentatet og fordømmer angrebet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























