Bush og Schröder begravede stridsøksen

Gutenbergs museum på pladsen bag den gamle domkirke i Rhin-byen Mainz fortæller historien om, hvorledes Mainz' berømte bysbarn Johannes Gutenberg i midten af 1400-tallet udgav de første bogtrykte udgaver af bibelen. Det var på denne højtidelige baggrund, at den bibeltro amerikanske præsident George W. Bush ville fortælle sine landsmænd hjemme i USA, hvad de trods alt skylder Europa. Og hvorfor han overhovedet besøger et land, der ikke gik med i den 'koalition af villige', der for to år siden angreb Irak, afsatte Saddam Hussein og fortsat optræder som besættelsestropper i landet. Den strid er dog bilagt, forsikrede såvel værten, den tyske kansler Gerhard Schröder som gæsten George W. Bush offentligheden om på de to lederes fælles pressekonference på det kurfystelige slot i Mainz. Ingen skulle tabe ansigt På pressekonferencen understregede Schröder, før Bush nåede at åbne munden, at de to kun ville svare på, hvad de var enige om, ikke hvad der skilte dem. Ingen skulle tabe ansigt. De to var enige om, at NATO skal bruges til at føre en meningsfuld strategisk dialog mellem Europa og USA, som præsident Bush udtrykte det. Præsidenten sagde elskværdigt, at han var glad for den ånd, hvori den tyske kansler havde fremsat sit forslag om en styrkelse af NATO. »Det er nødvendigt virkelig at gøre NATO til et sted, hvor man ligesom i EU åbent og intensivt diskuterer internationale spørgsmål, der berører det transatlantiske forbund«, sagde Schröder. NATO vil derfor nok, som allerede alliancens generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer udtrykte det tirsdag, blive et forum for strategisk og politisk rådslagning og koordination mellem de allierede. Udvidet EU Ingen af de to hovedpersoner var helt afslappede ved de to lejligheder, hvor de henvendte sig til offentligheden, nemlig på pressemødet og under den efterfølgende frokost. Schröder sagde i sin skåltale, at USA og Tyskland var ligeberettigede venner, partnere og forbundsfæller, og han understregede, at »det forenede og suveræne Tyskland« er rede til at overtage sin internationale forpligtelse. Dermed hentydede han til Tysklands ønske om at få en fast plads i FN's Sikkerhedsråd. Schröder slog også et slag for det udvidede EU, der må kunne påtage sig et voksende ansvar for fred, udvikling og international stabilitet. »Den europæiske integration og udviklingen af en handlekraftig fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik tjener dette formål«, sagde kansleren. Kejtet Bush Bush svarede kejtet på Schröders ret præcise ord. I stedet fortalte han forsamlingen, hvor glad han var for sin kone, og hvor tryg han var ved Tysklands indsats i et stærkt Europa. Herefter kom en enkelt sætning om menneskerettigheder og menneskelig værdighed, hvorefter han sluttede med et »Gud velsigne os alle!«. Hellere en kort og dårlig tale end en lang og god, må Bush have tænkt. Iran var hovedemne Ved deres 75 minutter lange samtale på Mainz' slot var Schröder og Bush ledsaget af deres udenrigsministre Joschka Fischer og Condoleezza Rice. Det fremgik af det efterfølgende pressemøde, at Iran havde været et hovedemne, og her var der enighed om, at »Iran definitivt skal give afkald på at råde over atomvåben«, som Schröder udtrykte det. Han tilføjede, at man vil bruge fredelige diplomatiske midler til at nå dette mål, og at USA bakker op omkring det tysk-fransk-britiske diplomati over for Iran. Greenpeace viste flaget Uden for var Mainz en by under belejring. Store dele af den indre by var afspærret for trafik, og ikke mindre end 10.000 betjente vogtede på alt og alle. Ikke desto mindre afviklede nogle tusinde Attac-tilhængere og autonome en demonstration og musik-event i nogle haveanlæg bag Mainz' ucharmerende rådhus. Også Greenpeace viste flaget midt ude i Rhinen. Demonstrationsledelsen betonede, at man ikke var anti-amerikansk. Man demonstrerede imod præsident Bush og alt, hvad han står for.