Den militante organisation Islamisk Jihad har taget skylden for selvmordsangrebet ved et diskotek natten til lørdag i Tel Aviv. Fire personer blev dræbt og 50 såret, da selvmordsbombemanden udløste sin sprængladning i køen til natklubben 'Stage' ved byens strandpromenade. »Vi bekræfter, at vi stod bag aktionen«, siger en anonym talsmand for organisationen i Libanons hovedstad Beirut ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Trussel mod fredsproces Angrebet truer med at slukke håbet om ny og mere frugtbar fredsproces mellem Israel og palæstinenserne. En proces, der blev indledt med aftalen fra 8. februar mellem ministerpræsident Sharon og præsident Abbas om en våbenhvile. Tvivl om skyld Efter angrebet har topfolk fra tre af de større militante palæstinensiske gruppe efter tur afvist at stå bag. Og den palæstinensiske præsident Abbas har talt om, at det er en 'tredje part', der bærer skylden. En celle af Islamisk Jihad på Vestbredden påtog sig allerede kort efter angrebet skylden, men den erklæring blev afvist af gruppens afdeling i Gazastriben. Hizbollah i søgelyset Samtidig har det forlydt fra palæstinensiske sikkerhedskilder, at de foreløbige spor pegede i retning af den Libanon-baserede gruppe Hizbollah. Og ifølge en leder fra Al-Aqsa Martyrernes Brigader har sagt, at Hizbollah foreslog ham, at de to grupper skulle tage skylden i en fælles erklæring.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























