Syrien forbereder en tilbagetrækning af sine 14.000 soldater fra nabolandet Libanon. Præsident Bashar al-Assad siger til det amerikanske Time Magazine, at soldaterne vil forlade Libanon i løbet af få måneder. »Tilbagetrækningen bør ske meget snart og måske i løbet af de næste få måneder. Ikke senere end det«, siger Syriens præsident Assad til bladet. Syrien har været under et kraftigt internationalt pres efter bombeattentatet på Libanons tidligere premierminister Rafik al-Hariri i sidste måned. Efter drabet beskyldte den libanesiske opposition omgående den siddende regering og styret i Damaskus for at have stået bag eksplosionen. Internationalt pres Samtidig har hovedstaden Beirut været fyldt med demonstranter, som først krævede regeringens afgang og siden, at Syrien trækker sig ud af Libanon. Senest har den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice sagt, at der er »solide beviser« for at sidste uges selvmordsbombe i Tel Aviv blev støttet af en terrorgruppe i Syrien. I går besluttede den libanesiske regering, der støttede den syriske tilstedeværelse og politik i Libanon, at træde tilbage. Tilbagetrækning inden for seks måneder Nu forbereder Syrien ligeledes en tilbagetrækning. »Målet er seks måneder«, siger den syriske præsident, men tilføjer at han formelt først bør tale med FN-udsendingen Terje Rød-Larsen om planen om at rømme Libanon. Han understreger, at han har truffet den politiske beslutning om tilbagetrækningen. »Det er nødvendigt at forberede det, når man skal have sin hær tilbage til sit eget land. Man skal forberede, hvor man vil placere soldaterne«, siger Assad, som også finder det nødvendigt at tale med sine militære kommandanter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























