Norsk politi og mandskab fra Røde Kors søger efter en 15-årig dansk dreng, der er forsvundet i skicentret Hovden øverst i Setesdalen i Aust-Agder. Drengen er sidst blevet set i centrum af Hovden ved et-tiden i nat. Han havde kun opholdt sig på stedet i et døgn, og politiet frygter, at han er faret vild på vej tilbage til Hovden Høyfjellssenter, hvor han bor. »Vi håber, at der er nogen, der har taget sig af drengen og ladet ham overnatte indendøre«, siger operationsleder Arne Arnesen fra Agder politidistrikt til nyhedsbureauet NTB. Den danske dreng er på skoletur i Norge sammen med lærere og kammerater.
Dansk dreng eftersøges i Norge
Lyt til artiklen