Frigivet gidsel vil undersøge agent-drab

Sgrena ved siden af Nicola Caliparis enke ved begravelsen af den italienske agent. - Foto: AP
Sgrena ved siden af Nicola Caliparis enke ved begravelsen af den italienske agent. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Amerikanske soldaters dræbende skud mod en italiensk agent i Irak skal undersøges til bunds. Løftet til agentens enke kommer fra den italienske journalist, der var mål for redningsaktionen i Irak. På ulykkelig vis endte aktionen med at koste agenten livet - efter skud fra de amerikanske allierede. »Jeg lover og garanterer hende (enken, red.), at vi vil finde sandheden, for så vigtige personer dør ikke uden en årsag«, lyder det fra det frigivne gidsel, journalisten Giuliana Sgrena, og understreger: »Hvis nogle er ansvarlige, skal vi vide det«. Var advaret Mystikken har været stor siden den mystiske skudepisode, der fandt stede efter at Sgrena var blevet løsladt og under bevogtning af italienske specialagenter var på vej til lufthavnen i Bagdad. Ifølge den italienske journalist var amerikanerne blevet varskoet om italienernes ankomst. Beskyttede med kroppen Alligevel valgte soldaterne at åbne skud mod bilen, da den nærmede sig. Agenten, Nicola Calipari - hjernen bag befrielsesaktionen - prøvede at beskytte Sgrena med sin krop og blev ramt i hovedet. Yderligere to italienske agenter blev såret, hævder italienske regeringskilder ifølge nyhedsbureauet Reuters. Blev advaret mod amerikanerne Det amerikanske forsvarsministerium har kaldt episoden for »en forfærdelig hændelse«, og lover at undersøge sagen til bunds - men har samtidig forsvaret handlingen med, at bilen kørte for stærkt, og at føreren ignorerede soldaternes tegn til stop. Men det afviser Sgrena kategorisk - i stedet beskylder hun amerikanerne for med skuddet at ville have ram på hende. I en artikel beskriver Sgrena, der er ansat ved den stærkt venstreorienterede og ameerikansk-kritiske avis Il Manifesto, hvordan hun af gidseltagerne blev advaret lige inden hendes frigivelse: »Da de lod mig gå, var det et vanskeligt øjeblik, fordi de fortalte; 'Amerikanerne ønsker dig ikke tilbage i live«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her