Prosyrisk premierminister genindsættes i Libanon

Flertallet i det libanesiske parlament har valgt at overhøre de folkelige protester mod regeringen og vil genindsætte den prosyriske ekspremierminister Omar Karami som regeringsleder. Karami blev i sidste uge tvunget til at gå af i kølvandet på drabet på den tidligere premierminister al-Hariri, som Syrien bliver beskyldt for at stå bag. Solid opbakning Men onsdag var Karamis navn på læben af 71 af 78 politikere, da de skulle rådgive den libanesiske præsident om, hvem der skal danne den næste regering i Beirut. Og med den opbakning er der reelt ingen tvivl om, hvem præsident Lahoud torsdag vil udpege som ny førstemand i regeringen. Oppositionen: En krigserklæring Et medlem af oppositionen siger til nyhedsbureauet Reuters, at genudnævnelsen af Karami skal ses som en optrapning fra regeringens side, der har til formål at udelukke forsøg på dialog mellem de prosyriske parlamentsmedlemmer og de, der ønsker et Libanon, der er fri for bindinger til nabolandet. »Det er skridt, der udfordrer oppositionen og folkets følelser«, siger Samir Franjieh. Han vælger at se bort fra den prosyriske demonstration tirsdag i Beirut, der samlede en halv million mennesker i støtte til Syrien og protest mod udenlandsk, især amerikansk, indblanding i libanesiske forhold. Frygt for vold De syriske tropper er i gang med at trække sig ud efter 29 års tilstedeværelse, men der er samtidig opstået mærkbare spændinger i den skrøbelige politiske og religiøse balance, der er blevet opnået siden borgerkrigen 1975-90. Den usikkerhed, som den syriske tilbagetrækning medfører, giver anledning til frygt for, at de politiske spændinger kan udvikle sig til vold. »Den syriske tilbagetrækning er et politisk jordskælv, der har ødelagt det kompromis, der har eksisteret i Libanon siden borgerkrigen. Nu er der brug for et nyt politisk kompromis«, siger en erfaren libanesisk skribent, der ikke vil have sit navn frem. Demonstration understreger splittelse Den meget store prosyriske demonstration, som den shiamuslimske oprørsgruppe Hizbollah havde opfordret til i tirsdags, understregede splittelsen i et land, der også har oplevet udbredte protester mod den syriske regering, siden den tidligere regeringsleder Rafik al-Hariri blev myrdet 14. februar. Hizbollahs styrkedemonstration viste, at det ikke kun er Syriens overvejende maronitisk kristne og drusiske kritikere, der kan mobilisere masserne i Libanon, og den var et vidnesbyrd om, at den afvæbning af den antiisraelske Hizbollah-milits, som en FN-resolution fra sidste år kræver, ikke vil blive nogen let opgave. Demonstrationen, der var en af Libanons største, fik hundredtusindvis af hovedsageligt shiamuslimske demonstranter på gaden i Beiruts centrum for at udtrykke opbakning til Syrien og støtte Hizbollahs våbenmagt. »Libanon er i dag skarpt politisk splittet. Opfordringer til fornuft trænger ikke igennem larmen fra demonstranter fra begge sider. Begge sider er enige om kun at hejse det libanesiske flag. Men man kan frygte, at demonstranterne vil bruge flagstængerne til at slå hinanden oven i hovedet med«, siger kommentator Faisal Salman i den venstreorienterede avis As-Safir. Skudepisoder Der har været nogle enkelte skudepisoder og klammerier mellem rivaliserende grupper, men de folkelige protester har indtil videre været fredelige. USA's præsident, George W. Bush, har krævet, at de syriske tropper skal være ude af Libanon før parlamentsvalget i maj. Men Hizbollahs demonstration passer ikke ind i den amerikanske drejebog, og det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan Bushs fremtidsbillede vil forme sig, og hvad han rent praktisk kan bidrage med for at stabilisere Libanon. USA har Hizbollah med på listen over internationale terrororganisationer.