FN's efterforskning af mordet på den tidligere libanesiske ministerpræsident, Rafiq Hariri, var stærkt mangelfuld, hedder det i en netop offentliggjort FN-rapport. Rapporten anbefaler en international undersøgelse af drabet. Libanons pro-syriske præsident, Emile Lahoud, har således bedt FN om at gøre det nødvendige for at opklare drabet, mens Syriens FN-ambassadør, Fayssal Mekdad, mente, at efterforskningen burde udføres af de ansvarlige myndigheder i Libanon. Syrien har fortsat styrker i Libanon, men FN's generalsekretær, Kofi Annan, har sagt, at han forventer, at de er trukket ud inden det libanesiske parlamentsvalg i maj.
Strid om libanesisk drabsefterforskning
Lyt til artiklen