Kæmpe-demonstration i Taiwan

Den hvide ballon - som fem etager høj - symboliserer fred, mens den røde 'bold' er en model af et søpindsvin, hvor nålene symboliserer Kinas missiler, som peger mod Taiwan. - Foto: AP
Den hvide ballon - som fem etager høj - symboliserer fred, mens den røde 'bold' er en model af et søpindsvin, hvor nålene symboliserer Kinas missiler, som peger mod Taiwan. - Foto: AP
Lyt til artiklen

»Taiwan er kun en lille ø, så vi må tale meget højt, for at verden kan høre, at vi er et demokrati, som trues af en ond kæmpe«. Sådan begrunder en af demonstranterne i Taiwan den gigantiske demonstration i hovedstaden Taipei. Kvinden hedder Vivian Wang, og har ifølge Reuters rejst omkring 300 kilometer for at deltage i demonstrationen. Oprør mod Kina Og Vivian Wang er ikke alene. Ifølge Reuters er omkring en million samlet i Taipeis gader for at protesterer mod Kinas ny lov, som lovliggør kinesisk militær indgriben i Taiwan. For kæmpen - som Vivian Wang taler om - er naturligvis Kina, og konflikten mellem den oprørske stat og ledelsen i Beijing skyldes, at Kinas top frygter, at Taiwan vil løsrive sig. Loven giver derfor mulighed for, at Kina anvender »ikke-fredelige« midler mod Taiwan, hvis Taiwan forsøger at løsrive sig fra Kina. Modstand siden 1949 Konflikten går langt tilbage. For Taiwan - som er en ø 160 kilometer fra Kinas sydlige kyst - har modsat sig Beijings styre, siden kommunisterne tog magten i 1949. En modstand, som har kunnet lade sig gøre, fordi USA har advaret om, at det måske vil forsvare øen, hvis Kina angriber. Præsidenten på barrikaderne Demonstrationen i hovedstaden i dag er arrangeret af private grupper, men ifølge Reuters er der dog ikke kun tale om en folkelig protest. Toppen af Præsident Chen Chui-Bians Demokratiske Progressive Parti har spillet en central rolle i organiseringen af demonstrationen. Og præsidenten har også tidligere fremhævet datoen for demonstrationen til verdenspressen. Chen Shui-Bian gik med i demonstrationen, men han talte ikke til masserne. Han nøjedes med at gå på talerstolen og råbe slagord til folket. Ifølge Reuters foregår demonstrationen i god ro og orden. Måske fordi, at nationalisterne - de som er imod uafhængighed af Kina - er blevet væk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her