Danmark nummer otte blandt bidrager-lande

Kun halvdelen af de lovede penge er nået ud til de ramte regioner. Her Banda Aceh på Sumatra, Indonesien. - Arkivfoto: AP
Kun halvdelen af de lovede penge er nået ud til de ramte regioner. Her Banda Aceh på Sumatra, Indonesien. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Danmark er ifølge en ny opgørelse fra FN nummer otte på listen over lande, der har bidraget med flest statslige penge til ofrene for flodbølgekatastrofen i Sydøstasien. I statistikken, der kommer fra FN's Humanitære Kontor (OCHA), indgår de penge, som regeringerne enten har udbetalt eller har forpligtet sig til at betale gennem kontrakter, og Danmark er her noteret for bidrag på ca. 240 mio. kr. Japan topper listen med tre mia. kr., hvilket svarer til godt en femtedel af den samlede støtte. Derefter følger Storbritannien, USA, Tyskland og Norge. Den norske stat har foreløbig bidraget med 456 mio. kr., mens Sverige er nummer 17 med 138 mio. kr. Ikke alt er udbetalt Efter katastrofen den 26. december udsendte FN en appel om støtte, og både privatpersoner og regeringer har bidraget med milliarder af kroner. Ved tidligere katastrofer har der dog vist at være stor forskel på, hvad der er lovet, og hvad der er rent faktisk er blevet udbetalt. Det gælder foreløbig også hjælpen til ofrene for flodbølgen. Den svenske avis Dagens Nyheter skriver søndag, at kun cirka halvdelen af det samlede beløb på omkring 26 mia. kr., som regeringerne har givet løfter om, er udbetalt eller er på vej. Privatpersoner største enkeltpost Ifølge FN-statistikken er de samlede bidrag fra privatpersoner den største enkeltpost, og summen af verdens samlede private bidrag er større end Japans statslige bidrag. Samlet har private donorer indtil videre givet cirka 3,6 mia. kr., og det er næsten 22 procent af den samlede støtte til flodbølgens ofre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her