En af de mest omfattende begravelsesceremonier nogensinde har taget sin begyndelse i Rom. I næsten en uge, siden paven Johannes Paul II døde lørdag aften, har verdens bevågenhed hvilet på den begivenhed, der her til formiddag når sit klimaks. Lyden af kirkeklokkens bimlen, blander sig med hyldestråb fra de hundredetusinde af troende, der fylder Roms gader i området omkring den centrale plads foran Peterskirken. Fra de tidlige morgentimer begyndte de mange troende, som er kommet fra hele verden for at følge begravelsen, at bevæge sig mod Peterskirken, hvor begravelsesceremonien finder sted på pladsen foran den mægtige kirke. Overnattede i gaderne Troende fra hele verden, hvoraf mange har overnattet i Roms gader, er hele morgenen søgt mod pladsen foran Peterskirken og sidegaderne for at få et glimt af ceremonien. Men de bedste pladser er reserveret hundredevis af prominente gæster, der repræsenterer stort set alverdens lande og religioner. Fire konger, fem dronninger, mindst 70 præsidenter/statsledere og mere end 14 ledere for andre religioner vil deltage i begravelsen sammen med omkring to millioner troende og turister. Pavens begravelse er den begravelse der har tiltrukket flest statsledere siden begravelse af den myrdede amerikanske præsident John F. Kennedy. Den nuværende amerikanske præsident George W. Bush, leder delegationen fra U.S.A. Bush er den første amerikanske præsident som deltager i en pave-begravelse. Fra Storbritannien deltager Prince Charles, som udsatte sit bryllup for at deltage i begravelsen. Fra Danmark deltager Dronning Margrethe og Prins Henrik og statsminister Anders Fogh Rasmussen. Op til flere milliarder vil følge med Hundredetusinder vil følge begravelsen på skærme placeret rundt omkring i den italienske hovedstad og op til flere milliarder mennesker rundt på kloden har mulighed for at følge begravelsen på tv. Paven er allerede nu blevet lagt i en enkel trækiste indenfor i Peterskirken ved en privat ceremoni, hvor et stykke hvidt silkeklæde er lagt over hans ansigt. En kort gennemgang over hans liv blev læst op og derefter lagt ned til ham i kisten sammen med nogle mønter, som er blevet fremstillet under hans embedsperiode. Kl. 10 vil han blive båret udenfor til menneskemængderne foran kirken og den officielle ceremoni vil gå i gang.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























