Tony Blair lover at gå - hvis han vinder valget

Da Labour gik til valg i Storbritannien i 1997 og 2001, var Tony Blair her, der og alle vegne og markerede sig som valgkampens dominerende skikkelse. Noget af det mest slående her i 2005 er, at premierministeren i høj grad deler rampelyset med andre - ikke mindst finansminister Gordon Brown. 'Tonys lille røde' - uden billede Således også onsdag, da Labour præsenterede sit valgprogram med hele Blairs kabinet på scenen, og syv af regeringens vigtigste medlemmer skiftedes til at levere den erklæring, der fulgte med det skrevne manifest - en rød sag på 112 sider, der straks blev tildelt det noget spøgefulde kælenavn 'Tonys lille røde', men i modsætning til tidligere ikke har et Blair-foto på forsiden. Med i frontlinjen var naturligvis Brown og vicepremierminister John Prescott, men også kabinetsmedlemmer med særlig vigtige ansvarsområder, f.eks. indenrigsminister Charles Clarke. Lille rolle til udenrigspolitikken Derimod måtte udenrigsminister Jack Straw pænt holde sig i baggrunden med resten af kabinettet, hvilket ikke mindst siger noget om den ringe rolle, udenrigspolitik spiller i denne valgkamp. Manifestet byder ikke på opsigtsvækkende nye initiativer, men er snarere en understregning af hidtidige løfter og erklæringer. Indkomstskatten stiger ikke i Labours tredje valgperiode, lover partiet, men til gengæld tyder noget på, at briterne kommer til at betale større bidrag til socialforsikring - der er ingen løfter givet på det område, og pengene til de øgede investeringer i blandt andet skoler og hospitaler skal findes et sted. Sidste gang Det var sidste gang, Tony Blair præsenterede et valgmanifest. Premierministeren har tidligere gjort det klart, at han kun agter at tage en valgperiode til, og han gentog løftet onsdag - men på spørgsmålet om, hvornår han vil trække sig, og hvem han gerne ser som sin efterfølger, sagde Blair, at han lige må sørge for at vinde dette valg først. Brown favorit Gordon Brown er favorit til at efterfølge Blair - hvad enten det allerede bliver om et år eller to eller hen imod slutningen af Labours forventede tredje valgperiode. Efter at have været lidt ude i kulden er den magtfulde finansminister vendt tilbage med bulder og brag og spiller en afgørende rolle i valgkampen - dels fordi Labour i høj grad fører sig frem på grundlag af sine økonomiske resultater, dels fordi han rent faktisk er mere populær end Blair. De to er næsten ikke veget fra hinandens side, siden valget blev udskrevet, men har optrådt sammen overalt - også i Labours valgreklame.