Kina vil ikke sige undskyld til Japan

I hele landet går kineserne på gaden i protest mod Japan. Her en demonstration i byen Shenzen. - Foto: AP
I hele landet går kineserne på gaden i protest mod Japan. Her en demonstration i byen Shenzen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Japan kan godt skyde en hvid pil efter en undskyldning fra Kina for de seneste dages massive anti-japanske protester i en række kinesiske byer. Det erklærede Kinas udenrigsminister, Li Zhaoxing, over for sin japanske kollega, Nobutaka Machimura, på et krisemøde i Beijing. »Den kinesiske regering har ikke gjort noget, der gør det nødvendigt at give det japanske folk en undskyldning«, sagde Li. »Det væsentligste problem er, at den japanske regering har foretaget sig en række ting, der har såret det kinesiske folks følelser, hvad angår Taiwan, en række internationale emner, heriblandt spørgsmål om menneskerettigheder og særligt den japanske udlægning af historien«, sagde Li ifølge Ritzau. Demonstrationer i Shanghai Japan har krævet en officiel undskyldning fra Kina efter de seneste dages heftige folkelige demonstrantioner - blandt andet mod det japanske konsulat og en række japanske virksomheder i Shanghai. De anti-japanske protester blev udløst af Japans godkendelse af en skolebog, som dækker over japanske grusomheder under Anden Verdenskrig og landets forsøg på at få permanent plads i FN's Sikkerhedsråd. Forbindelserne mellem de to nabolande er også blevet belastet af en strid om olie- og gasudvinding i Det Østkinesiske Hav og Japans premierministers, Junichiro Koizumis, besøg ved Yasukuni Mindesmærket, der ærer Japans faldne i krigen, heriblandt dømte krigsforbrydere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her