Cypern tættere på genforening efter præsidentvalg

Lyt til artiklen

Premierminister Mehmet Ali Talat har vundet præsidentvalget i den selvudråbte tyrkisk-cypriotiske republik i det nordlige Cypern med 55 procent af stemmerne bag sig. Det meddelte valgkommissionen, da den fremlagde det endelige valgresultat. Talat, der går ind for en genforening af den delte Middelhavsø, var allerede inden valget en klar favorit til at overtage præsidentposten fra den politiske veteran Rauf Denktash. Uforsonlige Denktash Den nationalistiske Denktash, der har stået i spidsen for den tyrkiske enklave i øens nordlige del i 30 år, har været mere uforsonlig over for det græske befolkningsflertal, som bebor den sydlige del af Cypern og for knap et år siden blev indlemmet i EU, selv om konflikten omkring den delte ø var uløst. Tyrkiet er det eneste land, der anerkender den selvudråbte tyrkisk-cypriotiske republik i det nordlige Cypern, og Ankara frygter, at en mangel på fremskridt i fredsforhandlingerne for Cypern kan spænde ben for Tyrkiets håb om at begynde optagelsesforhandlinger med EU til oktober.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her