Triumf for ETA-venligt parti i Baskerlandet

En ældre vælger afgiver sin stemme ibyen Amorebieta. - Foto: AP
En ældre vælger afgiver sin stemme ibyen Amorebieta. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det lille kommunistiske parti, PCTV, blev den store sejrherre ved regionalvalget i Baskerlandet. Ifølge de første prognoser, baseret på optællingen af 50.000 stemmer, får partiet helt op til 10 af de 75 mandater. Så PCTV kan få afgørende indflydelse på, om Baskerlandet skal gå mod selvstændighed. Forbudt parti Den store opbakning til PCTV skyldes, at separatisterne fulgte opfordringen fra Batasuna, ETA's støtteparti, til at stemme på PCTV. Batasuna kunne ikke selv deltage i valget, fordi det blev erklæret forbudt for et par år siden. PCTV fik lov til at være med, selv om partiet ikke tog afstand fra ETA's terrorattentater. De konservative var harme over, at PCTV kunne deltage, fordi de mente, at partiet var 'en forklædning for ETA'. »Det er den socialistiske regeringschef Zapateros skyld, at ETA alligevel har fået mandater i det baskiske parlament«, sagde den konservative politiker Carmelo Barrio. Krav om selvstændighed De moderate nationalister havde ikke noget at glæde sig over. PNV-EA, der har regeret i de sidste fire år, blev straffet af vælgerne. Det betyder, at regeringschefen Juan José Ibarretxe er nødt til at danne ny regering med støtte fra kommunistpartiet PCTV eller socialistpartiet, der gik stærkt frem. Men socialisterne vil kun støtte nationalisterne, hvis de opgiver et krav om delvis selvstændighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her