Ny regering på plads i Libanon

Premierminister Mikati lover at fyre landets hårdt kritiserede, prosyriske sikkerhedschefer. - Foto: AP
Premierminister Mikati lover at fyre landets hårdt kritiserede, prosyriske sikkerhedschefer. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Libanons premierminister Najib Mikati har dannet en ny regering. Mikati ventes at præsentere den for offentligheden 'i løbet af kort tid'. Dermed stiger chancerne for, at valget i Libanon i næste måned kan afholdes som planlagt. Ifølge en kilde består den nye regering af både politikere og erhvervsfolk, der ikke stiller op ved valget. Sikkerhedschefter fyres Mikati, der har bevaret de tætte politiske og erhvervsmæssige bånd til Syrien, blev udpeget i sidste uge. Mikati gør klart, at Libanons nye regering vil fyre landets sikkerhedschefer. »Som politiker har jeg arbejdet for, at sikkerhedscheferne skulle gå af. Nu er jeg premierminister, og nu vil jeg fremlægge mit synspunkt for regeringen ... og jeg lover, at den er enig med mig«, siger Mikati ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. FN: Sikkerhedschefer forpurrer undersøgelse De prosyriske sikkerhedschefers afgang har været en central sag for den antisyriske opposition i Libanon. Mange libanesere formoder, at Syrien stod bag drabet på den tidligere premierminister Hariri. Og en FN-arbejdsgruppe har gjort klart, at det vil være meget svært at forestå en tilbundsgående undersøgelse af attentatet mod Hariri, hvis ikke sikkerhedscheferne blev fjernet. Libanon har været uden regeringen siden den 28. februar, da den daværende regering gik af som følge af den politiske uro, der fulgte i kølvandet på drabet på den tidligere premierminister Rafik al-Hariri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her