I en uvirkelig atmosfære, der var præget af pavevalget på den anden siden af Tiberen, måtte lederen af Roms verdslige regering kaste håndklædet i ringen. Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, træder tilbage, men hans afgang vil hverken blive fulgt af menneskemasser i tårer, begravelse eller magttomrum, for han genopstår øjeblikkeligt. Accepterer udfordringen Berlusconi ventes at få mandat til at danne en ny regering, som han vil forsøge at holde gående indtil det planlagte parlamentsvalg næste forår. Med en mindre ministerrokade og et nyt politisk program håber han at komme den interne utilfredshed i møde. »Jeg accepterer den udfordring, det er at danne en ny regering«, sagde Berlusconi til det italienske parlaments overhus, senatet, før han begav sig til præsidentpaladset med sin formelle afskedsbegæring. Sagen er typisk for italiensk politik, men for ikke-indviede kræver den en forklaring. Nederlag Den fire år gamle Berlusconi-regering har været i vanskeligheder siden et lokalvalg først på måneden, hvor højrefløjen tabte 12 ud af 14 regioner. To af de fire partier i regeringskoalitionen krævede en klar kursændring oven på nederlaget, men Berlusconi ønskede at holde sin. Skænderierne tog til, og i sidste uge forlod koalitionens tredjestørste parti, Unionen af Kristne Demokrater, UDC, regeringen og trak sine fire ministre ud. Berlusconis største alliancepartner, Nationalalliancen, truede med at gøre det samme, og derfor så Berlusconi ingen anden udvej end at gå af. Han prøvede ellers til det sidste at holde fast. Hans mål var at regere frem til valget næste år, hvor han kunne ville være den første ministerpræsident i Italiens historie, der har siddet en hel regeringsperiode igennem. De andre er gået efter ni måneder i snit. Nu tvinges han i stedet til at danne en ny regering, fordi Italiens forfatning kræver, at en regering formelt går af, hvis der laves væsentligt om på dens sammensætning. Syditalien Ifølge Berlusconis tale til senatet har alle fire regeringspartier accepteret at gå med i en ny regering uden at ændre det parlamentariske grundlag for samarbejdet. »Med jeres tillid og støtte har vi skrevet vigtige sider i vores lands historie. Med jeres tillid og støtte er jeg sikker på, at vi vil skrive mange flere«, sagde Berlusconi til et proppet senat. Men den nye regerings politiske program og vægten på mærkesager bliver ændret. UDC og Nationalalliancen kræver mere støtte til lavindkomstgrupper og det fattige Syditalien. Berlusconi har forstået budskabet. Han vil ifølge talen til senatet med den ny regering »styrke bestræbelserne på at forsvare familiernes købekraft, støtte virksomhederne og sikre en fornyet og markant udvikling af Syditalien«. Det er til gengæld uvist, hvad det fjerde og mindste parti i koalitionen, Lega Nord, vil sige til det kursskifte. Lega Nord er - som navnet siger - et parti med base og hjerte i det rige Norditalien, som i vid udstrækning opfatter sydens problemer som selvforskyldt. Men Berlusconi har lovet, at han ikke vil sylte Lega Nords mærkesag, nemlig reformer, der går ud på at overføre mere magt og selvbestemmelse til regioner og kommuner.