En bulgarsk helikopter med 11 om bord er blevet skudt ned nord for Bagdad, og det er formentlig det første civile fly, der nedskydes under krigen i Irak. Den russisk-byggede Mi-8 helikopter blev ramt under en flyvning ved byen Tarmiya 40 kilometer nord for Bagdad. Alle 11 ombordværende omkom. De to piloter var bulgarere, seks af de øvrige var amerikanere. Angrebet er det seneste i den voldsbølge, der atter skyller hen over Irak. Efter valget i slutningen af januar var der en markant nedgang i de daglige angreb, men inden for de seneste dage og uger, er blodsudgydelserne taget til i styrke. Samtidig måtte politikerne påny opgive at få sammensat en ny regering i Bagdad, selv om der dagen igennem havde været en forventning om, at den ville blive præsenteret. Det er tilsyneladende sidste minutters uenighed mellem den store shiamuslimske fraktion, der var den store sejrherre ved valget en 30. januar, og andre fraktioner, heriblandt den nuværende premierminister Iyad Allawis parti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
SUPERLIGAEN




























